Don Rosa vs. Carl Barks

Louiseagent007 skrev:- af de der billeder kan jeg bedst li´ Barks olie maleri. Jeg er ikke vild med hans tegninger til en tegneserie, men de der malerier han laver, de er bare gode.

er enig med thrine.oliemalerierne er rigtig flotte mens tegneserierne er lidt kedeligere fordi tegningerne i tegneserierne er lidt gammeldags,på en måde.

hellevad skrev:

Louiseagent007 skrev:- af de der billeder kan jeg bedst li´ Barks olie maleri. Jeg er ikke vild med hans tegninger til en tegneserie, men de der malerier han laver, de er bare gode.

er enig med thrine.oliemalerierne er rigtig flotte mens tegneserierne er lidt kedeligere fordi tegningerne i tegneserierne er lidt gammeldags,på en måde.

Er det gamle ikke også noget af det bedste inden for Andeby? De tegninger jeg har set Barks lave var rigtig gode. Vil mene min mormor har nogle med ham som tegner.

Jeg synes ikke det er helt fair at sætte et oliemaleri op mod en tegning - det er jo to helt forskellige stilarter! derfor kan jeg ikk ebdømme hvad der er flottest.

Det eneste jeg har at sige er, at Andeby klart ikke var som det er i dag, hvis det ikke var for Carl Barks - Punktum!

Jeg siger det er mesterligt at kunne tegne med få detaljer og stadig have mange detaljer. Hvis i ikke ved hvad jeg mener så kan jeg ikke forklare det.

Jeg indrømmer, at Rosas sjove detaljer i baggrunden (de minder faktisk meget om de baggrundshistorier med Lille Hjælper, der var i Barks' korte Gearløs-historier) er ret sjove. Men gode onkel Carls historier havde, både lidt ad den man ser i Rosas serier, og en helt anden og, efter min smag, meget bedre. Hvis man har læst historier som "En milliard for en elefant" eller "Hexias heksekunster", kender man til den absurditet, som er fantastisk latterfremkaldende. Desuden synes jeg, Barks har mere på hjerte end Don Rosa, noget der især ses i historier fra guldalderen (som de fleste mener er fra 1947-1954) som "Onkel Joakim på flugt fra sin rigdom", "Skillinger fra skyerne", "De firkantede æg fra Peru", "Bjærgning med bordtennisbolde", "Det magiske timeglas", "Jul i Pengeløse" og "Anders And og den gyldne hjelm". Så er der de meget humoristiske 10-siders, som faktisk er på et meget højt niveau igennem hele Barks' karriere i modsætning til hans lange eventyr, der godt kan svinge en del i kvalitet. "Plat eller krone", "Genialt - men forgæves" og "Skinsygens grønøjede uhyre" er glimrende eksempler på disse korte gag-historier. Dette burde være bevis nok for "den gode tegners" overlegenhed.

Jeg synes også, Barks behandler sin bedste figur, Joakim, meget bedre. Rosa har et overdrevent brug af Gyldne Gulda. Han foreslår uafbrudt, at Joakim gemmer sin sentimentale side, hvorimod Barks kun en gang imellem foreslår en blødere og mere romantisk side til den gnavne forretingsand. Det virker som om, Rosa tror, hver eneste gang man ser en romantisk side af Joakim, vil føles lige så specielt, som en af de få gange Barks viste den side som i "Onkel Joakim på jagt efter guld" (også kendt som "Tilbage til Klondike").